Teknologi

Som leverandør af såvel komponenter som komplette løsninger, behersker vi en lang række teknologier, herunder også en række teknologier til metalbearbejdning.

Vi har desuden et omfattende netværk af faste samarbejdspartnere inden for teknologier som f.eks. lakering, standsning og bukning af metalemner, strålesterilisation, gassterilisation m.m.

 

Sprøjtestøbning

Vores maskinpark inkluderer sprøjtestøbemaskiner med lukketryk fra 25 – 400 Ton. Blandt vores sprøjtestøbeteknikker indgår bl.a. flerkomponentstøbning, stack moulding, insert-moulding, Spin Stack teknologier m.m.

 

Overfladebehandling

Vores teknologier til overfladebehandling omfatter bl.a. spray- og dyppecoating med PTFE- og hydrofilbelægninger, PVD-belægning, plasmabelægning og Hard-Coating.

 

Montage og efterbearbejdning

For videreforædling af komponenter kan vi udføre både manuel og fuldautomatisk montage, svejsning, dekorering, prægning, limning, spåntagende bearbejdning m.m.

Inden for metalbearbejdning har vi teknologier indenfor spåntagende og spånløs bearbejdning, som bl.a. udnyttes til fremstilling af guidewires, komplette og slebne nåle samt kanyler.

 

Pakning og sterilisation

Vi kan tilbyde såvel manuel som fuldautomatisk pakning og labeling af komponenter eller komplette devices, samt sterilisation af emnerne.

 

Automatisering...

er en naturlig del i fremstillingen af plastprodukter og belægning af overflader. Vi har stor erfaring i automatisering af produktionen, f.eks. robothåndtering af emner, materialehåndtering, montage, pakning  samt in-line kvalitetskontrol, f.eks. visionkontrol og funktionstests.

 

Produktionsmiljøer

Vores produktionsmiljøer indbefatter monitorerede renrum klasse 7, 8 og 9 samt kontrollerede miljøer. Vores renrumsmiljøer er bygget efter - og opretholdes efter - ISO 14644 og ISO 14698.

 

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.