Strategi

Vores strategi bygger på vækst og øget internationalisering. Denne strategi vil vi realisere ved at blive stadig mere synlig i markedet og ved at øge vores kapacitet i såvel Danmark som i lavtlønsområder, i første omgang Polen.

SP Medical ønsker desuden at differentiere sig stærkere som samarbejdspartner ved fortsat at udvikle sin viden om råvarer, processer og design. Udbygningen af kompetencer på disse områder ser vi som en forudsætning for, at SP Medical kan levere løsninger, der tilfører kunderne større værdi. Derfor investerer vi konstant i produktudvikling i samarbejde med kunderne, ligesom vi løbende deltager i relevante forskningsprojekter.

Vi er overbeviste om, at grundlaget for at være en attraktiv samarbejdspartner er høj kompetence, høj performance og høj fleksibilitet. I en verden, der konstant udvikler sig, er disse parametre ikke statiske. Da vores målsætning er at sikre langsigtede samarbejdsrelationer med vore kunder, er en konstant forbedring af vores kompetencer, performance og fleksibilitet derfor også en væsentlig del af vores strategi.

  • undefined

    Mogens Laigaard

    Direktør

     

    "Et partnerskab med os giver stærke fordele, såsom assistance ved produkt-og procesudvikling, valideringer samt produkt-fremstilling og distribution.

     

    Vores mål er at være en langsigtet partner inden for udvikling og fremstilling af plastløsninger til medicinsk udstyr. Vi ønsker at vores kunder bliver hos os i årtier".

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.